Jens Rørbye

Jens Rørbye

Lidt om bloggen

Mine tanker om NFL, hvad der sker i NFL og om amerikansk fodbold i Danmark.

Mit fotogalleri

Bills 2014 - draft og salg

Buffalo BillsPosted by Jens Rørbye Mon, April 14, 2014 09:08:56

Nu nærmer 2014 draften sig så småt. Havde vi ikke skrevet 2014 havde den jo faktisk været lidt på trapperne, men i år må vi pænt vente lidt.

Men i den forgangne weekend spurgte Jacob Nørtov fra draftday.dk til min holdning til Bills’ første pick i årets draft. Og Peter Rask spurgte til det kommende salg af Bills. Alt det kunne jeg ikke klemme ind i 140 tegn, så jeg måtte en tur via bloggen.

Bills draft

Som Jacob sagde, peger mange mock drafts på tre muligheder for Bills med det 9. valg:

OT Jake Matthews. Bundsolid tackle, som kunne starte med det samme. Måske på højre side med potentiale for venstre side.

TE Eric Ebron. Stjerne playmaker. Kort og godt. Men har et hav af ’character issues’.

OT Tayler Lewan. Også bundsolid tackle. Falder nok i draften pga ’character issues’.

Mit valg til Bills her ville være Matthews. Alle tre har højt potentiale, men jeg er ikke tosset med spillere, som ikke kan opføre sig ordentligt. Og så må mit Michigan-hjerte leve med at jeg dropper Lewan på den liste.

Min primære bekymring, når det gælder ’character issues’ er at Bills endnu ikke har en stærk nok organisation (hverken organisatorisk eller sportsligt) til at håndtere spillere med den slags issues.

Det alene taler for Matthews. Og en tackle passer mig nu også fint, for selvom jeg ikke er solgt på QB EJ Manuel, så er jeg ikke sikker på at der er en QB i draften, som kunne hjælpe Bills uden at de fem tykke var på plads først.

Og så har Matthews jo hjulpet Johnny Manziel med (sandsynligvis) at blive et højt draft pick og det taler jo også for sig selv.

Og så lige en ting: Er jeg den eneste som først for nylig opdagede at Johnny Football’s navn udtales Johnny ManZEL og ikke ManZI-EL…..?

Bills nye ejer

Hvad gælder salget af Bills, så kunne det godt ende med at komme meget hurtigere end de fleste forventede da Ralph Wilson døde (jeg har svært ved at kalde en mand, som var godt oppe i 90’erne ’Junior’, så det bliver altså bare Ralph Wilson…).

Jon Bon Jovi, der jo ellers er hard core Giants-fan, bliver nævnt igen og igen. Og hvorfor ikke? Der kunne da for alvor komme noget rock-n-roll over Bills med ham som ejer. Og meget kan man sige om Wilson, men rock-n-roll var han sgu ikke.

Donald Trump har også været nævnt, men der har jeg bidt mærke i to ting: Han siger at han er blevet opfordret til at købe Bills og han er indædt business-man. Trump gør intet uden at tjene penge på det. Det er der sådan set heller ikke noget galt i, men når det gælder Bills, så så jeg hellere at nogen med et varmt football hjerte købte klubben.

Jeg ville frygte at Trump flytter klubben til LA, når det nuværende stadium-lease åbner mulighed for det i 2020.

Men i bund og grund er det bedste bud nok den lokale milliardær Jeremy Jacobs køber holdet. NFL har ganske vist regler, som forbyder at samme person ejer franchises i flere sportsligaer i forskellige områder, men det kan fikses. Hvis Jacobs f.eks. overfører ejerskabet af NHL’s Boston Bruins til sin søn, så er døren åben for at senior selv kan købe Bills. Og han vil beholde dem i sin gamle hjemby.

Uanset hvem der ender med at købe Bills, så er mit spage håb , at der så kommer en ny kultur i klubben, hvor man er mere villig til at bruge penge på at beholde egne veteraner. Jarius Byrd, Paul Posluszny, Donte Whitner, Nate Clements, Marshawn Lynch etc, please stand up…..

Som altid: Kommenter gerne, enig som uenig. Både her og på @Roerbye.



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.