Jens Rørbye

Jens Rørbye

Lidt om bloggen

Mine tanker om NFL, hvad der sker i NFL og om amerikansk fodbold i Danmark.

Mit fotogalleri

NFL Divisional round

NFLPosted by Jens Rørbye Fri, January 11, 2013 15:41:13

Så står 'Divisional round' i 2012 sæsonens NFL play-offs for døren. De otte bedste hold er tilbage. Mandag morgen er de kun fire. Og som enhver anden NFL kyndig/fan med lidt spalteplads ved hånden må jeg give mit bud på hvem de fire bliver.

Ravens @ Broncos: Den vinder Ravens. Joe Flacco er måske ikke Peyton Manning, men han har altid været i play-offs og altid vundet i play-offs. Han bliver bedre i play-offs end i regular season. Ray Rice er en bowlingkugle. Og så giver Ray Lewis et følelsesmæssigt boost, som giver Ravens en edge.

Packers @ 49ers: Den vinder 49ers. Packers har en fænomenal QB i Aaron Rodgers. Men meget andet har de ikke for tiden. 49ers er et meget mere bredt hold. Hvis den gode Kaepernick spiller på lørdag, så vinder hjemmeholdet.

Seahawks @ Falcons: Den vinder Seahawks. Matty Ice går kold i play-offs. Præcis modsat Joe Flacco. Og så er Seahawks bare stærke på begge sider af bolden. Og med Leon Washington som kick-returner er Seahawks altid halvvejs i endzone inden bolden overhovedet er grebet. Bekymringen her er at Marshawn Lynch har misset nogle træninger.....

Texans @ Patriots: Den vinder Patriots. Texans ramte toppen midt i sæsonen og er gået nedad med et brag siden da. Patriots er hamrende stærke og så kan man bare ikke se bort fra Brady/Belichick; Duoen der muligvis kan gå på vandet UDEN at det er frossent.

Hvad siger I? Skriv nedenfor hvorfor I synes jeg er stivere end en russer med et gratis årsforbrug af vodka. Eller hvorfor I er helt enige. Eller noget andet.... :-)

  • Comments(2)//www.jens-k.dk/#post70